Bio

Painted Green er et i alle henseender grænseoverskridende folkband fra det dansk-tyske grænseland. Bandet blev grundlagt i 2001. Det består af seks musikere og en lydmand: Jan Fischer (mandolin, mandola, guitar, bodhran og sang), Eileen Bridges (fiddle), Thomas Dohn (accordeon, banjo, fiddle og sang), Karl Fischer (bas og sang), Casper Schack (guitar og sang), Rene Rasmussen (sang) og Michael Juul Olsen (lyd). Halvdelen af bandet bor i Danmark og den anden halvdel i Tyskland. Painted Green spiller irsk-skotsk folkemusik i bredeste forstand. Men bandet lader sig ikke begrænse til musik fra de britiske øer. Repertoiret består af musik fra Irland, Skotland, England, Canada, USA og Skandinavien. I centrum står først og fremmest spilleglæden. Inspirationen henter bandet navnlig fra Tønderfestivalen. Ud over traditionelle jigs og reels i egne arrangementer kan blandt forbillederne nævnes bands som Great Big Sea, The Bills, North Cregg, John Hiatt, ULC, Lúnasa, Danú og Old Blind Dogs.